Aktiviteter2023-10-28T23:08:45+02:00

Aktiviteter

Generalforsamling

Kolding og Omegns Biavlerforening afholder ordinær generalforsamling onsdag den 13. november kl. 19.00
Generalforsamlingen afholdes i foreningens lokaler, Vranderupvej 30, 6000 Kolding
Forud for generalforsamlingen vil der være fællesspisning kl. 18:00, hvor Nis & Co. Står for Honningmarineret frilandskylling og bagte rodfrugter, medbring egne drikkevare. Til denne del er der tilmelding senest den 3. november.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
  4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
  5. Fastsættelse af lokalkontingent for næste år
  6. Behandling af indkomne skriftlige forslag
  7. Valg af bestyrelse:
    1. Bestyrelsesmedlemmer
    2. Suppleanter
  8. Valg af revisor og revisorsuppleanter
  9. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest d. 3. november kl. 19.00.
Før og efter generalforsamlingen vil vi gerne have en uformel diskussion omkring medlemmernes forventning til foreningens aktiviteter og udvikling.
Vi opfordrer alle til at overveje deltagelse i bestyrelsen, da vi pt. ikke er nok til at stille med en jf. vedtægter funktionsdygtig bestyrelse! Er man interesseret og gerne vil høre om arbejdet, så spørg gerne formanden, formand@koldingbiavl.dk.
For at sikre der er kaffe/the/kage til alle, så må I meget gerne tilmelde jer på formand@koldingbiavl.dk. Men alle er naturligvis velkomne uanset.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Undervisning: Hvordan laver du mjød?

Undervisning i mjødproduktion

Onsdag den 11/9 er der undevisning i hvordan du laver mjød

Undervisning: Hvordan laver du vokslys?

Fabrikation af vokslys

  • Onsdag den 4/9 mødes vi klokken 18 og tænder grillen. Tag dit kød og tilbehør med
  • Herefter er der undevisning i at lave vokslys

Anden slyngning

Anden slyngning  – igen på en foreningsaften

  • Onsdag den 21.8 fra kl 16 mødes vi alle på Stensgaard. Så skal der hentes tavler ind, slynges osv. Begynder holdet koordineres via Nicolai og Finn, for her er muligheden for at være med til at tage de første tavler, bringe dem ind og så overgå til selve slyngningen. Så man oplever alle processer.
  • Kl. 18 er der smørrebrød og derfor skal vi have tilmeldinger senest den 19.8.2024 – Send en mail på sekretariat@koldingbiavl.dk og skriv gerne hvornår du kan komme.
  • Kom og vær med til en hyggelig aften, hvor biernes guld skal slynges.

Tur til Randbølhede

  • Den 14. august går turen igen til Randbølhede. Pak madkurven og ta din partner under armen og vær med til  en dejlig aften i godt selskab med naturen og hinanden.

 

  • Mødetid: Kl 18
  • Mødested: Randbøl hede Rasteplads
  • Medbring: mad, drikkevarer, kaffe og dit gode humør

OBS: slyngedag på en foreningsaften

Som noget nyt, afholder vi slyngedag på en foreningsaften

  • Onsdag den 12.6 fra kl 16 mødes vi alle på Stensgaard. Så skal der hentes tavler ind, slynges osv. Begynder holdet koordineres via Nicolai og Finn, for her er muligheden for, at være med til at tage de første tavler, bringe dem ind og så overgå til selve slyngningen. Så man oplever alle processer.
  • Kl. 18 er der smørrebrød og derfor skal vi have tilmeldinger senest den 7.6.2024 – Send en mail på sekretariat@koldingbiavl.dk og skriv gerne hvornår du kan komme.
  • Kom og vær med til en hyggelig aften, hvor biernes guld skal slynges

Nu starter vi op igen

“De nye ” er allerede i gang med at lære om bierne forunderlige verden.
Vi andre starter op til første foreningsaften den 24/4 klokken 1900

På glædeligt gensyn

Besøg af Bi-sygdoms inspektør

Lørdag den 29. maj 2024 klokken 1900

Besøg af en bi-sygdoms inspektør fra Dansk Biavlerforening .
Han vil fortælle om sygdomme, varroa, bi-pest m.m og hvordan dette undgås.
Det foregår på en foreningsaften klokken 1900

Klargøring af materiel

NYT: TO dage
Onsdag den 13/3 og lørdag den 16/3 2024

Arbejdsdag på Stensgården. Vi hjælpes ad med at gøre materiel klar til 2024 sæsonen.
  • onsdag den 13/ er det fra 17-19
  • lørdag den 1673  er det fra 9-13
Foreningen sørger for bespisning lørdag.

20 slags honning

Onsdag den 6. marts 2024 klokken 1900. 

Kurt fra Vejle biavlerforening vil gerne vise og fortælle om 20 slags honning.
Tilmelding er ikke nødvendig, men af hensyn til kaffe og kage må du gerne melde dig
til på sekretariat@koldingbiavl.dk
Det er kl. 19:00

 

Afrikanske bistader

Onsdag den 28. februar 2024 klokken 1900. 

Tommy Pedersen kommer og fortæller om sine erfaringer med afrikanske bistader.
Meld gerne ind på sekretariat@koldingbiavl.dk om du kommer, så vi kan have kaffe
og kage klar. Det er kl. 19:00

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Oxalsyre og julehygge

Lørdag den 30. december klokken 1300. 

Oxalsyrebehandling, gløgg og æbleskiver.
Det sker i foreningens lokaler/bigården på Stensgaard, Vranderupvej, lørdag den 30.12.23 kl. 13.00 – 15.00

Der serveres gløgg og æbleskiver og arrangementet er gratis for medlemmer.

Husk tilmelding, så vi ved hvor mange æbleskiver der skal “bages” på sekretariat@koldingbiavl.dk

Vi følger den almindelige vejledning
  • Ved opblanding skal der anvendes handsker, briller og åndedrætsværn, så traditionen tro laver vi dette hjemmefra til alle foreningens medlemmer. Vær lidt overbærende med videoen på samme side hvor åndedrætsværn ikke bliver benyttet.
  • Vi frem til at alle der har lyst møder op og vi laver derfor oxalsyreblanding i større mængder så der er rigeligt til alle.

 

  • Vi benytter demineraliseret vand, og ikke-økologisk sukker. Hvis der er spørgsmål hertil eller nogen der ønsker økologisk sukker så skriv direkte til sekretariat@koldingbiavl.dk, så ser vi hvad vi kan gøre (uden at love for meget).

 

  • Husk at blandingen skal være lunken ved behandlingen så tænk på at den ikke må blive kold på vej ud til bierne. Selve behandlingen bør kun vare ca. 30 sekunder per familier fra man åbner til man lukker igen. Der er derfor ikke meget tid til at se til bierne, og der doseres 30-35 ml ligeligt fordelt i de 10 tavlegader. Ved lavnormal kan man holde sig til den nedre grænse på 3ml per tavlegade. Ved behandling skal der anvendes syrefaste gummihandsker hvorfor vi benytter de blå handsker i foreningens bigård.
  • Midetælling er en vigtig del af den sikre strategi. En typisk metode er at sætte indskud og tælle nedfald.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Kolding og Omegns Biavlerforening afholder ordinær generalforsamling
onsdag den 22. november kl. 19.00

Generalforsamlingen afholdes i foreningens lokaler, Vranderupvej 30, 6000 Kolding

 Dagsorden:

  • Valg af dirigent
  • Valg af referent
  • Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
  • Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
  • Fastsættelse af lokalkontingent for næste år
  • Behandling af indkomne skriftlige forslag:
    • Bestyrelsens forslår tilføjelse af en paragraf om ’Arbejdsmiljø og Samværspolitik’ til foreningens vedtægter. Se her ->Arbejdsmiljø paragraf 2023
  • Valg af bestyrelse:
    • Bestyrelsesmedlemmer
    • Suppleanter
    • Valg af revisor og revisorsuppleanter
  • Eventuelt

 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest d. 10. november kl. 19.00.

Vi opfordrer alle til at overveje deltagelse i bestyrelsen, da vi pt. ikke er nok til at stille med en jf. vedtægter funktionsdygtig bestyrelse!
Er du interesseret og gerne vil høre om arbejdet, så kontakt formanden, formand@koldingbiavl.dk.

For at sikre der er kaffe/the/kage til alle, så må I meget gerne tilmelde jer på formand@koldingbiavl.dk. Men alle er naturligvis velkomne uanset.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Afslutning med fællesspisning

Nu nærmer afslutningen på bi-sæsonen sig, og vanen tro afslutter vi med fællesspisning og hygge.

Det gør vi onsdag den 20. september kl. 19:00.

Foreningen er vært for aftensmad samt kaffe og kage.
Mosi en af vores 2023-kursisterne og kok, vil stå for tilberedningen af aftensmaden. Formanden medbringer øl fra eget bryggeri.
Her vil være god mulighed for at snakke om sæsonens oplevelser, efterårets og vinterens aktiviteter, Generalforsamlingen og alt muligt andet, så kom og vær med.

Af hensyn til planlægning er tilmelding er nødvendigt.
Tilmelding senest den 17. september, til Lone på sekretariat@koldingbiavl.dk.
Tak for en fantastisk indsats gennem hele sæsonen, det er blevet til mange gode timer i godt selskab 🙂

Bestyrelsen

Tag med på en fantastisk tur til Kirstinelyst

Vi skal ud og se på Lynghonning under kyndig vejledning af Bjarne, men inden da skal vi grille sammen.

Så tag med den 23. august

Vi mødes ved Kirstinelyst, Frederikshåbvej 41, 7183 Randbøldal, kl. 18:00 og starter med at spise sammen. Det er en foreningsaften så foreningen er vært og står for mad og drikke, du skal blot medbringe egen service og godt humør.

Der opfordres til samkørsel som aftales individuelt. Tilmelding er nødvendig af hensyn til indkøb af mad og drikke, så tilmeld dig på sekretariat@koldingbiavl.dk eller direkte til en fra bestyrelsen inden den 21. august.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Sensommer honninghøst

Så skel der høstes honning igen. Og det gør vi naturligvis sammen, jo flere, jo hurtigere. Torsdag den 10.8 sættes bitømmere på (det har Nicolai lovet at gøre). Fredag den 11.8.kl. 15.00 skal materiel tjekkes, gøres klar og rummene lige så. Hertil skal der bruges 3-4 hjælpere. Lørdag den 12.8 kl. 09.00 mødes vi alle på Stensgaard. Starter med morgenmad. Bagefter skal der hentes tavler ind, slynges osv. Hertil skal der bruges minimum 12 hjælpere. Efter endt arbejde serveres der smørrebrød. Vi forventer at slutte dagen omkring kl 14.

Send en mail på sekretariat@koldingbiavl.dk og skriv hvad du deltager i. Også gerne hvis der er bestemte timer du kan. Husk at melde jer til, så vi kan få bestilt smørrebrød til alle den 12.8

Venlig hilsen

Lone Skov Sekretær for Kolding og Omegns Biavlerforening

Første honninghøst

Midt i Juni skal forårets arbejde i bi-gården “høstes”. Og det gør vi naturligvis sammen, jo flere, jo hurtigere. Torsdag den 15.6 sættesbitømmere på. Fredag den 16.6 kl. 15.00 skal materiel tjekkes, gøres klar og rummene lige så. Hertil skal der bruges 5 hjælpere. Lørdag den 17.6 kl. 09.00mødes vi alle på Stensgaard. Starter med morgenmad. Så skal der hentes tavlerind, slynges osv. Begynder holdet koordineres via Frank, for her er muligheden for, at være med til at tage de første tavler, bringe dem ind og så overgå til selve slyngningen. Så man oplever alle processer.

Send en mail på sekretariat@koldingbiavl.dk og skriv hvad du deltager i. Også gerne hvis der er bestemte timer du kan.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Mjødbrygning

Lørdag den 6. maj brygger vi mjød🍻 på Steensgård, under kyndig vejledning af Nicolai. Vi starter kl. 9:30 med en kop kaffe/te. Nicolai starter med at fortæller om brygning, herefter vil der være mulighed for enten at se på eller selv brygge, så husk Honning hvis du gerne vil brygge selv. Det tager ca. 3 timer at brygge.

For nysgerrige og dem der ønsker at brygge selv, er der aftalt besøg hos Grippingslund vingård lørdag den 29. april, kl. 10:00, hvor der kan købes nødvendigt udstyr (der vil være mulighed for samkørsel fra Steensgård med afgang 9:30) https://grippingslund.dk/collections/vinruten

Vi vil gerne vide, om du kommer, så giv besked til Lone på sekretariat@koldingbiavl.dk senest den 22. april. husk at skrive om du vil se på, brygge selv og om du vil med til Grippingslund vingård. Vi glæder os til at se dig 😊

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Go to Top